HISTORIE

og Schmedes Papir



Hvor kom logoet fra?

Historien

Morten Peetz-Schou blev som 15-årig optaget på Kunsthåndværkerskolen (senere Danmarks Designskole) med dispensation og kom langt omkring i design, reklame- og kommunikationsbranchen.  

Han var manden, der i sin tid tegnede P-mærket til DfP – De forenede Papirfabrikker. Dengang havde han sin egen grafiske tegnestue i Klerkegade og underviste samtidig på Den grafiske Højskole. Han stod også bag designs som MATAS’s stribede emballager, logoerne for ILVA og TRYG-forsikring, derudover er øletiketter FAXE og CERES nogle af de mest kendte, han har lavet. 

Det flotte  P    forestiller et ark papir og en halv rulle – og har været med til at gøre dansk papir kendt vidt omkring 

Anders Geiker fortæller ”Det blev varemærkeregistreret første gang i 8. september 1967 under “Paper, paper articles and cardboard articles, all include in Class 16; cardboard” og var registreret i DfP og senere Stora Fine Paper, indtil jeg som adm. dir. i Stora i 1998 blev bedt om at stoppe alle registrerede varemærker.  Efterfølgende var der ingen, der viste interesse og derfor valgte jeg at bruge det, da jeg blev selvstændig”. 

Først blev logoet anvendt i rødt, da jeg i 2005 startede DK Paper, som driver international handel med papir og karton. I 2008 blev SPOTPAPER med retur- og realisationspapir lanceret og logoet blev naturligvis grønt.  

Først i 2011 med opkøbet af Schmedes Papir var det på tide at genanvende det gammelkendte P i sin originalfarve reflex blå, som vækker minder for mange i branchen.” 

Schmedes Papirs historie

1860 – Juls. Schmedes trælasthandel og -agentur grundlægges af Julius Schmedes
– Kontor og lagerplads i Gyldenløvesgade, København
– Salg af tømmer til byggefirmaer
1895 – Firmaet sælges til Carl Rudolph Schlütter og Poul Schmedes
1905 – Firmaet sælges til Ferdinand Albeck og Alexander Herreborg
1933 – Firmaet sælges til Hans Christian Lassen og Jørgen Peetz
1938 – Jørgen Peetz udtræder af firmaet, trælast lager nedlægges
og firmaet flytter til Studiestræde, København, nu
udelukkende som agentur for Skandinaviske savværker
1954 – Et af trælastagenturene bygger en papirfabrik i Karlsborg,
Sverige,  og det bliver begyndelsen på Schmedes Papir
– Agenturerne bestod af AB Statens Skogsindustrier (ASSI),
Mo & Domsjö Pappersbruk, Kopparfors Kartong og Holmens
Bruk
– Primære opgaver at sælge træ, papir og karton
1960 – Indtræder Hans Uwe Lassen i firmaets papir division
– Firmaet flytter til Rådhuspladsen, København
– Papir divisionen bestod af 3 personer
– På dette tidspunkt repræsenterede man endnu i flere år de
ovennævnte fabrikker, men tiderne ligesom agenturerne
skiftede, nye kom til f.eks. Sarrio, Arjomari-Prioux, Mayr-
Melnhof, Tullis Russell, Convertec og Steyrermühl.
1984 – Overgår Schmedes Papir til H.U. Lassen som eneindehaver
– Firmaet flytter til Gentofte
– Agentur for Brigl & Bergmeister (1986) James Cropper
 starter i 1988 og MDV 1993 samt Van Leer Metallized
2011 – Schmedes Papir sælges til DK Paper v/Anders Geiker